EU-politiker Christel Schaldemose er glad. Efter maratonforhandlinger, som sluttede natten til lørdag, landede EU’s politikere et kompromis om den store DSA-lovpakke, som får stor betydning for digital marketing, tech-giganterne, medier og digitale markedspladser.

Christel Schaldemose er socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet og har været chefforhandler for hele Parlamentet på Digital Services Act – en lovpakke, der skal stramme reglerne for det digitale økosystem i EU.

Kompromiset betyder, at EU’s tre institutioner, Parlamentet, Rådet og Kommissionen, nu er enige om en endelig lovtekst. Den vil blive offentliggjort, når EU’s jurister har indført de ændringer, der er aftalt i forhandlingerne.

Christel Schaldemose fortalte i januar til Markedsføring, at hendes formål med forhandlingerne var at skabe mere gennemsigtighed og styrke forbrugernes kontrol med egne data på internettet. Og det, synes hun, er lykkedes.

”I dag har brugere ikke overblik over, hvad, hvem og hvor deres data ender. Derfor er det nu blevet nemmere at trække samtykke til dataindsamling tilbage og for brugere at vide, hvorfor de eksempelvis modtager målrettede reklamer,” skriver Christel Schaldemose i en mail til Markedsføring.

”Samtidig vil det ikke længere være muligt at lave målrettede reklamer mod børn og unge eller at bruge personfølsomme data om fx politisk og religiøst tilhørsforhold til at målrette reklamer,” skriver hun.

Danskere mangler indblik i data

Er kompromiset efter din vurdering endt strammere eller lempeligere for marketingprofessionelle end Parlamentets forslag lagde op til?

”Jeg vil ikke sige, at det er strammere eller lempeligere. Det har aldrig været målet i sig selv. Målet har til gengæld været at give brugere bedre kontrol over deres egne data. Det viste jeres egne undersøgelser fra januar jo også, at der var brug for,” lyder det fra Christel Schaldemose.

Hun henviser til en undersøgelse, som mediet Markedsføring bragte i januar, der viste, at en stor del af danskerne ikke oplever, at de har mulighed for at styre eller forstå, hvordan deres data bruges på internettet.

Undersøgelsen var lavet af Userneeds for Business Danmark på vegne af Markedsføring, og 907 repræsentativt udvalgte danskere deltog. 61 procent mente ikke, at det er muligt at styre eller forstå, hvad de giver samtykke til, at deres data bruges til på nettet – for eksempel gennem cookie-bokse. Kun 11 procent af de adspurgte mente, at de har fuldt overblik over, hvilke data de afgiver til annoncører, når de færdes på internettet.

Slår ned på cookie-bokse

Et af formålene med DSA er netop at stramme kravene til samtykke og gøre det nemmere for forbrugerne at forstå, hvad der sker med deres data.

Der stilles krav om, at det skal være lige så let at trække sit samtykke tilbage som at give det, og at der ikke må bruges ”dark patterns” til at få forbrugerne til at afgive et samtykke, for eksempel ved at gøre én knap stor og grøn og en anden grå eller skjult i en cookie-boks.

Der har været en række stridspunkter undervejs, siden det første forslag til Digital Services Act blev præsenteret af Europa-Kommissionen for over et år siden.

Blandt andet ønskede forbrugerorganisationer og nogle politikere helt at forbyde målrettet annoncering baseret på tredjepartscookies. Det forslag vandt dog ikke opbakning.

Der har også været debat om, hvor indgribende DSA skulle være over for tech-giganterne.

DSA rummer en række stramninger over for store tech-virksomheder som Google og Facebook. Blandt andet har virksomhederne et større ansvar for, hvordan deres algoritmer påvirker den enkelte borger såvel som samfundet, ligesom der indføres en ny ret til indsigt i algoritmerne.

Hvis en algoritme vurderes til potentielt at være skadelig, så kan der kræves adgang til ”den sorte boks”. Europa-Kommissionen, nationale tilsynsmyndigheder og forskere kan få adgang. Et af stridspunkterne var, om udvalgte NGO’er også kan kræves at få lov at kigge ned i algoritmerne – og det er ifølge Christel Schaldemose endt med at være en del af kompromiset.

”NGO’er får adgang. Det har været et stort stridspunkt, men vi har sikret, at særlige NGO’er, der er blevet godkendt, får adgang. Forskere vil også få adgang. Det har været en prioritet fra EP og min side hele vejen gennem forhandlingerne,” skriver hun.

Ukraine har sat sit aftryk

Ruslands invasion af Ukraine har også sat sit aftryk på DSA. I sidste øjeblik er kravene blevet strammet for det særlige ansvar, som store tech-platforme har i krisetider. Det kan for eksempel være i tilfælde af krig, men også ved udbrud af en pandemi som coronakrisen.

”Det bliver nu muligt at bede platformene om en særlig risikovurdering, hvis der sker en hændelse såsom krig eller sundhedspandemi. Det er godt, for vi kan ikke vente på en årlig rapport, når en uforudset eller alvorlig handling sker. Derfor får EU nu muligheden for at bestille en ekstraordinær risikovurdering i særlige situationer som krig,” oplyser Christel Schaldemose.

Men selvom Christel Schaldemose er tilfreds med kompromiset, er der også elementer, hun ikke fik med i den endelige tekst.

Hvad ville du gerne have haft med, som ikke kom med i kompromiset?

”Overordnet er jeg rigtig glad for aftalen. På de fleste punkter har vi formået at gøre den mere ambitiøs, end hvad Kommissionen lagde på bordet,” skriver hun.

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg dog gerne havde haft bedre produktsikkerhed på onlinemarkedspladserne, så vi sikrer, at der ikke sælges farlige eller ulovlige produkter online. Men her var det altså svært at få Rådet og særligt Kommissionen med.”

Du kan her læse, hvordan DSA får betydning for danske marketeers.

Opdater din digitale værktøjskasse til DSA

Tilmeld dig