Kunsten at kunne skære det forudsigelige væk, reflektere i en svær tid og være omstillingsparat er nogle af de nøgleegenskaber, der kendetegner de 181 marketers, der er udvalgt til The M List 2021.

Det fortæller tre af årets medlemmer af det advisory board, der har udvalgt profilerne.

Siden den første The M List-bog udkom i 2016, har formålet med den været at samle, udfordre og udvikle branchen og sætte fokus på de profiler, der i særlig grad i det forløbne år har været med til at løfte barren for branchen.

Et advisory board vurderer hvert år mere end 600 profiler – både kendte profiler, der fylder meget i branchen, men også profiler, som ikke er så offentligt kendte, men som hver dag arbejder for at levere resultater skabt via marketing.

The M List 2021-profilerne:

Antal profiler: 181 (53 kvinder og 128 mænd)

Nye: 64

Gengangere fra 2020: 117

HER ARBEJDER DE:

84 arbejder på annoncørsiden, 97 arbejder på bureausiden

DE FEM KRITERIER:

Fagligt kompetenceniveau

Visionær og innovativ

Synlige resultater

Anerkendelser og vundne branchepriser

Kommunikations- og ledelsesevner

THE M TALENTS:

Antal profiler: 20 (12 kvinder og otte mænd)

Marketing ind på direktionsgangene

Ifølge Thomas Wahl, CEO for Dansk Markedsføring, der udgiver The M List i samarbejde med Marcher Markholt og NoA Consulting, så er der guld at hente på listen.

– Jeg tror, at vi alle trak lidt på smilebåndene i den forgangne uge, da Børsen skrev om ”Masser af dynamik og udskiftninger på bestyrelsestoppen 2021”, siger han.

Thomas Wahl opfordrer derfor til, at “hvis der skulle sidde en bestyrelsesformand eller forkvinde derude, der mangler inspiration til nye kreative kommercielle kræfter, så er der i The M List et helt katalog af kompetente profiler”.

– Det er også det, vi sætter fokus på, når vi kårer Årets CMO 23. april, hvor vi forhåbentlig igen har mulighed for at kunne samle branchen og hylde både The M List, The M Talents og Årets CMO.

Kendetegn ved årets M List-profiler

Kendtetegnene ved årets The M List-profiler er blandt andet, at de har formået at skære igennem og profilere sig i et svært år i coronaens tegn, lyder det fra Mette Hejl, der er CEO og partner, Pravda, og en del af advisory boardet.

– Personer, der har formået at sortere alt det forudsigelige væk og har udnyttet nye tendenser og nye metoder i markedsføringen. Men også dem, der tør genbruge det, der virker, siger hun.

Hvem kunne det være?

– Det kunne være de ansvarlige for brands, der på dygtig vis har grebet hele sustainability-agendaen, eller dem, der med gode Employer Branding-tiltag har formået at differentiere sig stærkt fra konkurrerende brands, siger Mette Hejl.

Reflekterer

Også evnen til at lede teams og at kunne samarbejde med alle stakeholdere på tværs af virksomheden og samtidig være reflekterende i en for marketing svær og omskiftelig tid, er en fællesnævner for de dygtigste markedsførere i de danske virksomheder.

Det mener Pernille Fruensgaard Øe, der er Head of Industry, Facebook, og medlem af årets advisory board.

– Det, der står tilbage, er, at vi i fællesskab ofte endte med at fokusere på dem, der ikke blot er knalddygtige, men også virkelig formår at lede de teams, de er en del af. Og det gælder for alle, uanset hvor meget eller lidt formelt lederskab de har, siger Pernille Fruensgaard Øe.

Årets M Trends:

ÅRETS M TRENDS

Igen i år indeholder The M List analysen M Trends. Markedsføring bringer de vigtigste pointer. 90 procent af de adspurgte i årets M Trends-analyse, der er baseret på besvarelser fra de 181 profiler fra annoncør-, bureau- og mediesiden, der er udvalgt til årets The M List, mener, at en virksomheds brand bliver endnu vigtigere i de kommende fem år.

Det skyldes, at brandet vil ”få en bredere kommunikativ rolle i forhold til samfund, omdømme med videre”.

– Stort set lige så vigtigt er det som værn mod stigende konkurrence, og meget tyder på, at en kombineret kommerciel position og omdømmeposition fremover bliver en formel til succes, de fleste skal koncentrere sig om at få løst, skriver Morten Kjær, CEO i NoA Consulting, der står bag M Trends, i analysen.

85 procent af The M List-profilerne mener, at den strategiske betydning af virksomhedens position er øget.

Dertil kommer, at halvdelen af profilerne oplyser, at investeringsniveauet i positionering/positionerende aktiviteter er steget de senere år.

Hun påpeger, at de allerdygtigste marketingansvarlige er dem, der foruden eksempelvis gode færdigheder inden for det digitale område og andre ”hard skills”, også formår at bedrive reflekteret ledelse.

Omstillingsparathed

Jacob Weinreich, kommunikations- og marketingdirektør, TV 2, og også en del af advisory boardet, påpeger, at de profiler, der er med på årets liste, har vist, at de har stamina og evnen til at navigere i modvind, da de har kunnet markere sig og opnå synlighed i corona-året 2020

– Det er en virkelig stærk evne at kunne finde nye veje at udkomme på eller på anden vis finde vej ind i danskernes bevidsthed, når der potentielt kan være mindre budgetter at arbejde med. Det har der været flere eksempler på i feltet, siger Jacob Weinreich.

Han mener, at alle de danske marketers, der er kommet gennem coronakrisen, nu har gjort sig nogle erfaringer, der gør, at vi ”i dag alle sammen er bedre forberedte og nok også mere sikre i vores kommunikation”.

Jacob Weinreich siger:

– Men marketingbudgetterne vil de fleste steder se anderledes ud. Og vi skal som ledere i den her branche være klar på, at vores arbejdsforhold og værktøjskasse kan ændres i takt med Covid19-udviklingen. Omstillingsparathed må være nøgleordet for 2021.

Det er sjette år i træk, at Dansk Markedsføring i samarbejde med headhunterbureuaet Marcher Markholt og NoA Consulting udgiver The M List.

Tjek selv alle årets The M List-profiler og M Talents ud.

GÅ IKKE GLIP AF KÅRINGEN AF ÅRETS CMO OG PRÆSENTATIONEN AF THE M LIST 2021

Tilmeld dig her