Advokat forventer boom i antallet af greenwashing-sager

Det gælder i stigende grad om at træde virkelig varsomt, hvis man som brand vil fortælle forbrugerne, hvor bæredygtige og klimavenlige ens produkter er.

Det skyldes primært, at Forbrugerombudsmanden på den seneste finanslov har fået tilført yderligere 10 årsværk til at bekæmpe greenwashing. Men også på EU-niveau er man i gang med at stramme op.

Heidi Højmark Helveg, der er advokat med speciale i markedsføringsret, forventer, at især de øgede ressourcer til området vil få stor betydning.

”Der kommer til at være væsentligt flere sager. Det er jeg slet ikke i tvivl om,” siger hun og tilføjer, at der lige nu også er stort fokus på en ny bødemodel. 

Fra 1. januar i år vil en bøde for vildledende markedsføring som udgangspunkt blive baseret på virksomhedens omsætning, og det vil åbne for markant højere bøder end hidtil.

”Der er lidt en GDPR-stemning derude lige nu, hvis jeg skal sammenligne det med noget. Jeg kan tydeligt mærke i min forretning, at de højere bødeniveauer er noget, der vækker gehør ude hos virksomhederne,” siger hun.

Striber af greenwashing-sager – eller sager om vildledende miljømarkedsføring, som det formelt betegnes – har blot inden for det seneste år ramt mediernes forsider. Og haft konsekvenser.

I oktober 2021 stoppede Danish Crown for eksempel en massivt kritiseret kampagne om ”klimakontrolleret gris”. Sagen er ikke slut, men ligger i øjeblikket hos Vestre Landsret.

I januar 2022 stod Mercedes-Benz for skud, da Greenpeace klagede til Forbrugerombudsmanden over en kampagne, hvor bilproducenten fortalte, at deres fabrikker kun bruger vedvarende energi.

Klagen var vidtgående og omfattede som noget nyt også de led, der med Greenpeaces ord ”har medvirkende ansvar for den vildledende markedsføringskampagne,” herunder advokat, reklamebureau og medier.

Tidligere i foråret endte Arla Foods efter massiv kritik med at droppe en omfattende klimakampagne, hvor flere af mejerigigantens produkter blev omtalt som ”CO2-neutrale – kompenseret med klimakreditter.”

Og senest har Rådet for Grøn Omstilling klaget til Forbrugerombudsmanden over 32 forhandlere og producenter af brændeovne. Klagen går ifølge Avisen Danmark på en række påstande om, at ”brændeovne er gode for miljøet, miljøvenlige, CO2-neutrale eller miljørigtige.”

Og det er netop mængden af denne type sager, der ifølge Heidi Højmark Helveg kommer til at vokse i de kommende år:

”Forbrugerombudsmanden har jo lige med den nye grønne del af finansloven fået tilført yderligere midler, svarende til 10 ekstra årsværk, til håndhævelse af greenwashing claims,” siger hun og tilføjer:

”Man er konkret gået fra to årsværk til 12 årsværk, altså en væsentlig udvidelse af håndhævelsen. Så klart flere sager, ja. Det er jo også derfor, man har fået tilført de yderligere ressourcer.”

Til gengæld mener Heidi Højmark Helveg ikke, at den ny EU-lovgivning, som for kort tid siden blev fremlagt som forslag, vil skade danske virksomheder. 

Tværtimod er det nye forslag ”ikke langt fra de eksisterende danske regler”, og det kan endda vise sig at være en fordel for danske virksomheder, mener hun.

”Det vil jo i givet fald betyde, at reglerne bliver ens over hele EU, og så konkurrerer man reelt på lige vilkår. Det er for mange ikke tilfældet i dag,” siger hun og uddyber:

”Mange danske virksomheder har koncern-ejere i andre europæiske lande og får jævnligt kampagner og claims fra hovedkontoret. Det kan være svært at inkorporere i den danske kommunikation – som jo skal overholde dansk lov. Men vedtages de nye regler, vil den hurdle forsvinde.”