Opdateret med link til den fulde shortliste: Med 31 shortlister ved Epica Awards 2022 ligger Danmark lunt i svinget sammenlignet med de to foregående år, hvor det blev til henholdsvis 17 og 20 danske shortlister. 

To tidligere prisbelønnede cases topper listen med hver seks finalepladser.

Det er ’Cirkulär’ for IKEA, som Accenture Song, Marketsquare og Dentsu X står bag, og ’Bænken’ som TV 2 Creative står bag for TV 2 Danmark.

Men også andre tidligere prisbelønnede cases markerer sig.  

Virtues ’Backup Ukraine’, der løb med en Grand Prix i Cannes i forsommeren, har fået fem shortlister, og så har Robert/Boisen & Like-mindeds ’Swedish Seedballs’ for IKEA og WWF fået fire finalepladser.

På den danske shortliste finder man også blandt andre Envision og de to produktionsselskaber Holy Ravioli og Uitch Iscratch.

Shortlisterne fordeler sig på otte bureauer, to produktionsselskaber og en enkelt selvstændig producer og instruktør, Thomas Fink.

Og på kundesiden er IKEA den helt store shortliste-magnet med i alt 11 finalepladser ud af de 31.

Gode danske traditioner

Et kig tilbage i historiebøgerne viser, at Danmark har gjort det ganske godt ved Epica-festivalen gennem de seneste år.

Sidste år blev det til 13 stykker metal til Danmark, hvor bl.a. & Co. vandt Grand Prix og to gange guld for “Hjelm har alle dage været en god idé” for Rådet for Sikker Trafik og “What is truly Scandinavian” for SAS vandt guld.

Det danske bureau blev desuden kåret som Årets Bureau.

Men før “Hjelm har alle dage været en god idé-casen” skal vi ellers 9-10 år tilbage i tiden for at finde en Grand Prix-pris signeret et dansk bureau..

Er blevet en global pris

Epica Awards har eksisteret siden 1987 og var oprindelig en ren europæisk pris. 

Men gennem årene er den blevet global – i år med indsendelser fra lande som Canada, Thailand, USA, De Forenede Arabiske Emirater, New Zealand, Nigeria og Brasilien.

I modsætning til de fleste andre awardshow i den kreative verden er det imidlertid ikke hverken kreative, producenter eller bureaudirektører, der bedømmer det indsendte arbejde.

Det gør i stedet journalister og redaktører fra den internationale fagpresse – herunder Markedsføring.

De enkelte jurymedlemmer har dog ikke adgang til hverken at se eller stemme på indsendelser fra ”eget” land. 

Her er de danske Epica-shortlister

& Co. / NoA 

“Share it with a hater” for Lakrids by Bulow i Confectionery & Snacks 
“Music in Tivoli” for Tivoli i Recreation & Leisure (2 dele) 
“Music in Tivoli” for Tivoli i Print Craft (2 dele) 
“Ballet of Creativity” for &Co. in Self-Promotion

Accenture Song 

“Fashion Week” for Copenhagen Metro i Transport & Tourism 

Accenture Song, Marketsquare og Dentsu X

“CIRKULÄR” for IKEA Denmark i Retail Services 
“CIRKULÄR” for IKEA Denmark i Public Interest – Environment 
“CIRKULÄR” for IKEA Denmark i Professional Products & Services 
“CIRKULÄR” for IKEA Denmark i Events 
“CIRKULÄR” for IKEA Denmark i Promotions & Incentives 
“CIRKULÄR” for IKEA Denmark i Integrated Campaigns 

Envision

“Always use Face Armor!” for Danish Safety Authority i Branded Content – Product & Brand Integration 

Holy Ravioli 

“In the name of Honour” for RED Center i Public Interest – Social 

Marketsquare

“Everyone is an influencer” for IKEA Danmark i Social Networks 

Robert/Boisen & Like-minded

“Swedish Seedballs” for IKEA Denmark, WWF Denmark i Retail Services 
“Swedish Seedballs” for IKEA Denmark, WWF Denmark i Direct Marketing 
“Swedish Seedballs” for IKEA Denmark, WWF Denmark i Public Relations 
“Swedish Seedballs” for IKEA Denmark, WWF Denmark i Promotions & Incentives 

thomasfink.dk

“Making the invisible, visible” for Novo Nordisk i Public Interest – Health & Safety 

TV 2 CREATIVE

“The Copenhagen Bench” for TV 2 Denmark i Media 
“The Copenhagen Bench” for TV 2 Denmark i Public Interest – Environment 
“The Copenhagen Bench” for TV 2 Denmark i Corporate Image 
“The Copenhagen Bench” for TV 2 Denmark i Public Relations 
“The Copenhagen Bench” for TV 2 Denmark i Events 
“The Copenhagen Bench” for TV 2 Denmark i Integrated Campaigns 

Uitch Iscratch / Müller Thomassen

“Words Leaves Traces” for stoop.nu i Public Interest – Social 

Virtue

“Backup Ukraine” for Polycam & UNESCO i Public Interest – Social 
“Backup Ukraine” for Polycam & UNESCO i Topical & Real-time Advertising 
“Backup Ukraine” for Polycam & UNESCO i Creative Technology 
“Backup Ukraine” for Polycam & UNESCO i Mobile Campaigns 
“Backup Ukraine” for Polycam & UNESCO i Metaverse

Redaktionen: Markedsførings journalist Susanne Ingemann er jurymedlem ved Epica. Hun har ikke haft adgang til at se danske bidrag til Epica, og hun har heller ikke skullet vurdere de danske bidrag.           

Opdateret 23/11 kl. 11.31: Reklamebureauet Müller Thomassen er også shortlistet for kampagnen “Words Leave Traces”. Dette er tilføjet.