Godaften og velkommen til.

I aften er der Creative Circle Award (CCA), og der skal uddeles 91 priser. Det er en sjat. Men vi stopper ikke her, for der uddeles også fire priser til de unge og syv specialpriser.

Oprindeligt blev der indsendt 950 stykker arbejde, som er skåret ned til 377 shortlister, og det er ifølge Dorte Nielsen, formand for CCA, et rekordhøjt antal shortlister.

Arrangementet afholdes i biografen Imperial, og for de aldrende bringer det måske lidt nostalgi frem. For i midten af 90’erne blev der holdt prisshowet Arnold her, hvor DAD spillede. Aftenens konferencier er Kenneth Kaadtmann og han kan huske, at DAD spillede her.

23:04: Tak for i aften

Nu er vi kommet igennem aftenens 102 priser, og hvilket show det har været. Du kan finde alle nattens vinder herunder.

22:59: Her er de mest vindende

De sidste priser går til årets mest vindende i de forskellige CCA-kategorier. De fordeler sig således:

Årets mest vindende kunde i Design:
TV 2 Danmark

Årets mest vindende kunde i Digital Design:
Bang & Olufsen

Årets mest vindende kunde i Advertising:
Andel

Årets mest vindende bureau i Design:
Kontrapunkt

Årets mest vindende bureau i Digital Design:
Hello Monday

Årets mest vindende bureau i Advertising:
&Co./ NoA

Alle de mest vindende samlet på scenen. Foto: Emil Foget

22:55: TV 2-profil vinder specialpris

Aftenens første specialpris Creative Achievement Award 2023 vinder TV 2 Creatives kreative direktør, Chaga Signe Bruun Boye.

CCA’s formand, Dorte Nielsen, der indtog scenen for at uddele prisen begrunder den blandt andet med:

“Du har inspireret og skabt et godt miljø, hvor idéer kan blomstre. Du er drevet af kreativitet. Og du ved, at gode idéer kan gøre en forskel.”

Chaga Signe Bruun Boye bliver taget imod med store, stående klapsalver. I sin takketale siger Chaga Signe Bruun Boye, at det var et “sindssygt chok” for hende og så takker hun alle de talentfulde kreative hoveder, hun hver dag får lov at arbejde sammen med.

Creative Achievement Award 2023 gives af hele Creative Circle Awards bestyrelse.

22:51: Èn shortlist, én vinder

I den sidste af standardkategorierne vinder &Co. bronze i kategorien creative impact on business for “Valgkampagnøøøø” for Politiken.

22:49: Sølv til vindmøller og fulde folk

I kategorien creative impact on society tager Pong og Robert/Boisen begge sølv. De gør de henholdsvis for ”Fuld på cykel” for Rådet for Sikker Trafik og ”Plads til en grønnere fremtid” for Andel.

22:48: Bronze for ikke at dø

I kategorien radio & audio vinder Pong bronze for “Byen, der ikke døde” for Rådet for Sikker Trafik.

22:47: Aaaaaavvv det er bronze

&Co har været kreative i brugen af lyd, og det præmieres de for i kategorien creative audio design, hvor de vinder bronze for “The Pain Choir” for Gigtforeningen.

22:46: Børne-app tager sølv

I kategorien craft/app design vinder Hello Monday sølv for deres “Ramasjang Krea App” for DR.

22:45: Vi tog fejl

En mindre rettelse. Vi har ikke rundet hjemmesidekategorien helt af. Der lander tre priser i kategorien craft/website design. Der er tale om en sølv og to guld.

Sølv og den ene guld går til Hello Monday for “The web can do what?” for Google og “See yourself in sound” for Bang & Olufsen.

Og så tager Studio 28K den sidste guld for “Inside Carlos Alcaraz” for ESPN, hvor man simpelthen dykker ned i tennistalentet Carlos Alcaraz’ spil på banen.

22:41: Mere guld til Hello Monday

I kategorien craft/creative programming tager Hello Monday guld for deres løsning “See yourself in sound” for Bang & Olufsen.

22:37: He was a surferboy, she said see you later boy

Vi er stadig i hjemmesidekategorien. Og nu kommer der tre underkategorier. Først media & informational hvor Studio 28K vinder guld for “Inside Carlos Alcaraz” for ESPN.

Dernæst services & utilities hvor Hello Monday snupper en bronze for “Undo the firewall” for The True Story.

Og til at runde hjemmesidekategorien af tager vi to gange sølv. Det går til Spring/Summer, igen for deres arbejde for NORR11 og til Studio 28K for deres hjemmeside til WRK.

22:36: Sølv til de store virksomheder

Hjemmesiderne er rykket et nøk op i størrelse, nu er det for store virksomheder. I kategorien company websites/large corporations vinder både Kontrapunkt og Hello Monday sølv. Det gør de for deres arbejde for henholdsvis True Anomaly og Zipline.

22:33: Flere cirkler til hjemmesiderne

Der er dobbelt op på sølv i kategorien company websites/small corporations, hvor Spring/Summer vinder for deres arbejde for NORR11 og Hello Monday vinder for deres arbejde med Simple Things.

22:30: To gange guld i samme kategori

Man skulle tro, det var løgn, men der er to, der vinder guld i kategorien campaign websites. Guld-cirklerne går til Hello Monday for “See yourself in sound” for Bang & Olufsen og Studio 28K for “Inside Carlos Alcaraz” for ESPN.

22:27: Sølv til Alien og Ko

I kategorien creative partnerships er der også dobbelt op på sølv-cirklerne. De går til & Co. / NoA for “Alien og Ko” for Roskilde Festival og Robert/Boisen & Like-minded for “Danish Beauty Remastered” for Andel. Og som en stolt far rejser Kim Boisen sig fra sit biografsæde og filmer sine ansatte, da de atter går på scenen.

22:24: Robert/Boisen og Marketsquare på scenen igen

Marketsquare og Robert/Boisen er to af nattens helt store scene-magneter. De ryger begge op og får sølv i kategorien earned media for henholdsvis “c/o Christiansborg” for Hellebro og “Windy Retreats” for Andel.

22:21: Mere sølv til s3xy

Du må ikke skrive sex på Instagram, men forhåbentligvis må Worth Your While skrive sølv, for det vinder de nemlig i kategorien creative use of technology for “S3xy Shortcuts” for Peech, der autocorrecter alt det, vi ikke må skrive på de sociale medier uden at blive shadowbanned.

Guld i kategorien går til Marketsquare for “c/o Christiansborg” for Hellebro.

Og jeg tror måske, at jeg har misset en kategori.

22:19: Fernet Branca-bus vinder bronze

Et af branchens længste samarbejder vinder bronze. Det er Pong og Fernet-Branca for “Copenhell Bus” i kategorien humor in advertising. Sølv i kategorien gives til Accenture Song og OMD for ”Prut” for Metroselskabet.

22:18: Robert/Boisen må være trætte i benene

For de ryger op og ned af scenen. Denne gang vinder de bronze i branded content for “Da heldet kom forbi” for Lotto.

22:15: Guld til en hånd

Nogen har været eksperimenterende nok. For i kategorien experimental/design vinder Hello Monday for “Give a Hand” for The American Society for Deaf Children.

22:14: Ikke eksperimenterende nok

Ingen vinder i kategorien experimental/design. Tilgengæld udnytter Kenneth Kaadtmann tiden til at reklamere for en drink med absinth og koffein. Sikke et produkt.

Vi er i øvrigt endt på en lidt mærkelig plads, så her er det bedst mulige foto, af nogen der vinder.

22:12: Mere guld til Robert/Boisen

Robert/Boisen vinder igen guld for “Danish Beauty Remastered” for Andel. Denne gang i kategorien promo & activation, physical. Pong vinder sølv i kategorien for “Bagsiden først” for Forbrugerrådet Tænk.

22:09: Wow Waoo

I kategorien promo & activation, digital, vinder Robert/Boisen igen og igen for “Windy Retreats” for Andel. Men Boisen bliver slået af Uncle Grey, der vinder guld for “Love Squad” for Waoo.

22:07: Flere cirkler til Boisen

Kim Boisen skal have nogle lange arme, hvis han skal slæbe alle cirklerne hjem. Robert/Boisen & Like-minded får nemlig sølv i kategorien digital campaigns for “Windy Retreats” for Andel. Bronze går til Nord DDB for “Did you mean?” for McDonald’s Danmark.

22:03: Flerfarvet cirkelfest hos Robert Boisen og Andel

Det har været en gavmild jury, noterer Kenneth Kaadtmann. For der er nemlig to gange sølv på højkant i kategorien integrated campaigns. Den første ryger til & Co. / NoA for “Strike? Snak. Smil” for TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning og den anden til Robert/Boisen & Like-minded for “Windy Retreats” for Andel.

Men det er ikke slut for Robert/Boisen & Like-minded. De tager nemlig også guld i kategorien for Danish Beauty Remastered”. Igen for Andel. Og nu har vi aftenens første tal. Det er en fra Robert/Boisen og han siger:

“Det er dejligt, at det kan betale sig at kigge 1000 malerier igennem.”

Bevingede ord.

22:01: Sølv til PET

Det er tophemmeligt, men PET får sølv. Det er The Unicorn, der tager imod den for “Job i PET” for Politiets Efterretningstjeneste i kategorien single media campaign. Sølv ryger også afsted til Worth Your While for “Autocorrected pay Gap” for People Like Us.

21:58: Mere film

Vi er slet ikke færdige i filmkategorien. Nu har vi to hold på scenen i kategorien single media campaign/film. Her vinder Brandhouse bronze for deres “Ilva – kun dansk design” for… ja, Ilva.

Sølv går til Robert/Boisen & Like-minded for “Windy Retreats” for Andel.

21:56: Guldregn i instruktørkategorien

Der gives tre cirkler i kategorien craft/direction. Sølv gives til Tore Frandsen og Robert/Boisen & Like-minded for ”Fomo Forever” for Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Men der ryger to guld-cirkler afsted. Endnu engang får Naghmeh Pour og New Land en pris for Iran e-Man, og så får Martin de Thurah, Droga5 og Epoch Films for “Fair Exchange” for Levi’s.

21:54: Guld er noget, vi giver til os selv

DR skal have udvidet pokalskabet, for de hiver endnu en cirkel hjemme. Denne er i guld og gives i kategorien motion design for “TVA” for dem selv.

21:52: Bronze i 50/50-kategori

Der var to shortlistede i kategorien animation. Og her uddeles en bronze-cirkel til Accenture Song for “Den bedste gave er et besøg” for DSB.

21:50: Sølv til instruktørtalent

Filmene bliver længere og længere. Denne gang uddeles der til film, der varer mere end 61 sekunder. Her er der to sølvvindere. Det er & Co. / NoA for “Hope away from Home” for UNCHR og New land for “Iran e-Man” for Pairi Daeza.

Du kan læse et længere portræt af Naghmeh Pour, instruktøren bag Iran e-Man, her.

21:47: Cirkler til film under 1 minut

I kategorien film der varer mellem 21 og 60 sekunder, vinder både Pong og &Co sølv. Pong vinder for deres kampagne målrettet teenager. Den kan du læse om her. &Co. for ”Gør svære ting nemme” for Vipps MobilePay. Og den har vi velsagtens også skrevet om. Her eksempelvis.

Guld-cirklen hentes hjem af Robert/Boisen & Like-minded for “Danish Beauty Remastered” for Andel.

21:45: Vi tager hul på filmkategorierne

I film der løber i intervallet 1 til 20 sekunder vinder & Co. / NoA sølv for ”Der er langt til den nærmeste hjertestarter – Frisør” for Tryghedsgruppen TrygFonden

21:44: Bronze i editorial design går til…

Hey Jack Studio for “Zar Paulo – Elendig Software” for The Bank. Ifølge Kenneth Kaadtmann var vi ved pausen 35 procent inde i prisuddelingen.

21:42: Playtype vinder sølv

I kategorien type design vinder Playtype Foundry sølv for “South East Font Family”. Et fun fact af meget ligegyldig karakter, så har aftenens liveblogger engang skrevet et portræt af Jonas Hecksher, der ejer Playtype.

21:40: Sølv til DR

Anden cirkel efter pausen uddeles i kategorien Rebrand / Corporate Identity og her er der både bronze og sølv på højkant. Bronze går til Kontrapunkt for “TV 2” for TV 2, mens sølv ryger afsted til DR Byen og DR Design for ”TVA” for DR.

21:37: Første cirkel efter pausen

Første kategori efter pausen er Spatial Design. Der er en cirkel og den er i sølv, den gives til Urgent.Agency, Haworth Tompkins for “Light and theatre go hand in hand” for Malmö Stadsteater. Og det er måske den slags opbakning Sverige har behov for efter at blive spillet ud af banen på Grundlovsdag.

21:35: Vi er tilbage fra pause

Efter en forlænget pause i Imperial er vi nu tilbage. Det mest opsigtsvækkende i pausen var, at der blev serveret sandwich. Nogen af dem med spicy tuna. Og det skabte en lille smule splid mellem et prisvindende par. Spicy tuna er ikke fabelagtigt til kysset.

20:43: Puha, pause!

Der er pause i Imperial nu, vi puster ud og forsøger at skaffe en internetkode!

20:36: Logo-fest

Så lander der et væld af emballage- og logo-priser. Stort tillykke til branchens nye logo-konger!

Packaging / Non-food
SØLV: Hugmun for ”Rebranding and packaging” for Botnia Skincare

Packaging / Food
BRONZE: Verliebt for “Mellow Chocolate” for Mellow Chocolate

Logo / Small Corporations
SØLV: Bold Scandinavia / NoA for “Klang Logo” for Klang

Logo / Large Corporations
SØLV: Kontrapunkt for ”True Anomaly” for True Anomaly

Print / Design
GULD: Salvador for “Kongerigets Stamsteder” for Carlsberg Fondet

Rebrand / Small Business Identity
BRONZE: Norgram, T for Troels for “Copenhagen Marathon” for Copenhagen Marathon

20:29: Øl, sms’er og dobbelt sølv

Udsendte reporter er netop løbet i baren for at få to øl, da opdateringerne bliver sms’et hjem til redaktionen.

I mellemtiden er der bronze til Robert/Boisen for Poster Design (plakatdesign, red.):

Poster Design
BRONZE: Robert/Boisen & Like-minded for “Danish Beauty Remastered” for Andel

Og så er der TO gange sølv i kategorien Small Business Identity. Nogle mennesker, der er mere kreative end os, må forklare, hvordan der kan være to gange sølv i en kategori? Men det kan der selvfølgelig også være i OL:

Small Business Identity
SØLV: Bold Scandinavia / NoA for Baton Identity” for Baton Transport
SØLV: Urgent.Agency for “Hyperfuel” for Hyperfuel
GULD: Studio GAL for “Juli Pizzerie” for Juli Pizzeria

20:27: s3xy

Nu bliver det for alvor hedt. Sexlegetøjsbrandet Peech napper en sølv for kampagnen s3xy shortcuts sammen med Worth Your While i Digital Media / Single Execution. Der er guld til Marketsquare for C/o Christiansborg.

Du kan læse mere om s3xy-kampagnen her – og om C/o Christiansborg her.

Digital Media / Single Executions
SØLV: Worth Your While for “s3xy shortcuts” for Peech
GULD: Marketsquare for “C/o Christiansborg” for Hellebro

Creative Use of Influencers
SØLV: & Co. / NoA for “Alien & Ko” for Roskilde Festival

Corporate Identity
BRONZE: Kontrapunkt for “Hitachi Sustainable Business” for Hitachi Sustainable Business
SØLV: Norgram, T for Troels for “Watts” for Watts

20:22: Bronze-tid

Nå, tilbage til priserne. Der er netop blevet uddelt en bronze til &Co. / NoA og Dyrenes Beskyttelse.

SoMe Campaigns
BRONZE: & Co. / NoA for “Snude og Pels” for Dyrenes Beskyttelse

20:20: 600 mennesker i en biografsal

Lige nu er vi 600 mennesker i en biografsal, der haster os igennem så mange priser, at udsendte reporter fra Markedsføring slet ikke kan følge med. Særligt, fordi vi ikke må komme på nettet for Imperial herinde, så opdateringerne bliver lige nu sms’et hjem til redaktøren i dennes sofa. Sjov oplevelse.

20:18: Sølv til heftig Liverpool-kampagne

Som i Premier League, lige så ved CCA 2024: Intet guld til Liverpool.

I kategorien SoMe Single Post er der nemlig nu sølv til en anderledes kampagne for Carlsberg, hvor en række Liverpool-fans blev tatoveret, ja, rigtigt tatoveret, til en kampagne, der skulle hylde 10 års samarbejde mellem de to parter.

Markedsføring har tidligere fortalt den vilde historie om kampagnen, som du kan læse her.

SoMe Single Post
SØLV: Worth Your While for “10 more years. Inked” for Carlsberg og Liverpool FC
GULD: & Co. / NoA for “Alien & Ko” for Roskilde Festival

20:12: Sølv til kritiseret kampagne

Markedsføring har tidligere skrevet om kampagnen “Job i PET”, som fik massiv kritik af en række ansatte på universitet. Men i en artikel hos Markedsføring forsvsarede den kreative bag kampagnen. Den har netop vundet sølv i copywriting. Du kan læse om den her.

Craft / Copywriting

SØLV: The Unicorn for “Job i PET” for Politiets Efterretningstjeneste
GULD: Worth Your While for “Autocorrected pay Gap” for People Like Us

Craft / Copywriting Film & Lyd

SØLV: & Co. / NoA for “Strike? Snak. Smil for TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning

Outdoor
SØLV: DMJX for “Hvorfor flager bussen?” for Google
GULD: TV 2 Creative for “De er tilbage” for TV 2 Danmark

Craft / Photography
SØLV: Det Kongelige Teater for ”Indenfor Murene – Portrætter” for Det Kongelige Teater

Craft / Illustration
SØLV: Robert/Boisen & Like-minded for “Danish Beauty Remastered” for Andel

Ambient 
SØLV: & Co. / NoA for “Alien & Ko” for Roskilde Festival
GULD: Robert/Boisen & Like-minded for “Danish Beauty Remastered” for Andel

20:08: Aftenens første guld

Og den første guld i aften går til TV 2 Creative for De er Tilbage for TV 2 Danmark i kategorien Craft/Art Direction.

Der er også guld til New Land og Naghmeh Pour for Iran-e Man.

Craft / Art Direction

BRONZE: & Co. / NoA for ”Ganske Enkelt, Godt” for Beauvais

GULD: TV 2 Creative for “De er tilbage” for TV 2 Danmark

Craft / Art Direction Film 

SØLV: & Co. / NoA for “Think This” for Kayak

GULD: New Land for “Iran-e Man” for Pairi Daeza

Print 

SØLV: & Co./ NoA for “Interactive Print” for Velux

19:58: Her er de unge vindere

Kenneth Kaadtmann har fart på og vi har allerede uddelt til alle vinderne af Young Creative Circle Award.

I designkategorien vinder Magor Tako og Marcin Niedzialek for “Thriving on ADHD journey”, mens Therese Ohlsen og Daniel Jürgensen vinder YCCA Digital for “Sims x ADHD”.

I kategorien YCCA Experimental indtager Adam Prip Ziaee og Anna Daugaard scenen som vindere for “Google Footprint”.

I kategorien YCCA Film vinder Asbjørn Schmidt og Oliver Birk Wisholm for “Dampbarn”.

Også er der vinderne af Our Sustainable Future 2024, hvor Pernille Madsen (Skolen for Visuel Kommunikation), Ingrid Clara Nielsen (DMJX Grafisk Design), Laura Havlit (Reklamelinjen) og Mikkel Skotte og Ingeborg Zakarias (DMJX Kreativ Kommunikation) vinder i kategorien posters.

I Our Sustainable Future Film vinder Ellen Ejdesgaard, Kirk Nikolaj Kromann, Zander Brøgger og Casper Wildner (alle fra Reklamelinjen).

19:52: De unge indtager scenen

Aftenens første vinder er Adam Prip Ziaee og Malik Eriksson for “Kære politiker”, der vinder en pris i Young Creative Circles Award.

19:45: Kenneth Kaadtmann byder velkommen

Aftenens vært Kenneth Kaadtmann byder velkommen, og kan meddele, at der er omtrent ligeså mange freelancer i branchen, som Morten Saxnæs laver opslag på LinkedIn. Men på den gode side er der ifølge Kenneth Kaadtmann fadølsanlæg.

Præcisering 10. juni 2024 klokken 17:37: Ved &Co.’s arbejde Strike? Snak.Smil er det blevet tilføjet, at TrygFonden er kunde sammen med Dansk Råd for Genoplivning.