Imens julesneen er forsvundet, løfter Markedsføring humøret med et overblik over årets mest læste historier på Markedsforing.dk.

I var blandt andet helt vilde med at læse om løn, unikke kampagner og et opgør med krænkelser i branchen.

Har I ikke læst artiklerne endnu, er det jo bare med at gå ombord. God læselyst!

10: Her er de nominerede til Årets CMO 2022

Hvem der skulle hyldes som landets dygtigste marketingchef optog jer meget i 2022. Nyheden om de nominerede til Årets CMO blev nemlig revet ned af hylderne.

Det endte med at være LEGOs Lena Dixen, der vandt. Du kan læse vores store portræt af hende og hendes karriere her.

Og ja, du kan her se, hvem der var nomineret til Årets CMO i 2022.

9: Dansk stjernedesigner i svensk logo-konflikt: ”De er for ens”

Hvor meget må ét logo ligne et andet? Det spørgsmål stillede den danske designer Tobias Røder, efter et Malmø-bureau pludselig lavede et logo, der ifølge designeren mistænkeligt meget mindede om det, han havde lavet for deres konkurrent i Malmø.

8: Debat: Ville du selv have lyst til at gå på arbejde uden løn, men for en flot kaffemaskine?

Hvad er egentlig en fair løn for dit arbejde som influencer? For influencer Emilie Lilja er det bestemt ikke en eller anden kaffemaskine, som hun ikke kan betale regningerne med. Derfor kom hun med et opråb til virksomhederne om at aflønne influencere ordentligt.

Læs debatindlægget her.

7: Annoncørerne fælder dom: Disse 10 reklamebureauer har det bedste image

Måske ikke overraskende var reklamebranchen meget nysgerrig på, hvem der egentlig har det bedste image hos kunderne.

Kan du huske, hvem der er på toppen? Genlæs top 10 her.

6: Sådan landede Lunar unik aftale med Will Ferrell

Fintech-startuppen Lunar landede en kæmpe aftale om en kampagne med den amerikanske komiker og skuespiller Will Ferrell.

Bag lå et massivt arbejde og en plan, som Lunar egentlig troede var urealistisk.

Læs historien her.

5: Aldrig set før: Annoncør har købt forsiden af Politiken

Da Netflix udkom med en ny film med Nicolaj Coster-Waldau i hovedrollen – Against the Ice – valgte bureauet, Orbit Red, der stod bag kampagnen for filmen, at købe forsiden på Politiken.

Det var aldrig tidligere set i Politikens 138-årige historie.

Læs historien her.

4: Fire kvinder kræver et opgør med seksuelle krænkelser i branchen

Hver fjerde har oplevet at blive krænket på arbejde i reklame- og marketingbranchen de sidste 10 år. Og det er i høj grad chefer, der står bag krænkelserne.

Det kunne Markedsføring fortælle i vores afdækning af krænkelser i branchen, hvor fire kvinder stod frem med deres historier og sagde tydeligt fra.

3: Her er nogle unikke slogans

Det er egentlig en klassiker fra arkivet, da artiklen er skrevet i 2018. Men danskerne er så vilde med at google unikke slogans, at netop denne artikel, der samler op på fede slogans, altid hitter år efter år.

Læs klassikeren her.

2: Fra stofmisbrug til millionær: Pernille Lotus sælger influencerbureau i kæmpe millionhandel

Influencer-chef Pernille Lotus solgte i 2021 sit bureau – og i 2022 var hun hovedrolle i en stor serie på DR. Det fik rigtig mange til at gå ind og genlæse historien om, hvordan hun gik fra stofmisbruger til millionær.

1: Kollegerne ved godt, hvad Daniel og Thomas tjener. Nu gør du også

Løn, løn, løn. I et år med rekordlav ledighed i reklame og marketing, var rigtig mange interesserede i løn.

Og det vakte virkelig stor opmærksomhed, da performance marketing-bureauet Refyne fortalte, at de har lønåbenhed. Og selv lagde tallene frem.

Du kan stadig se, hvad Daniel og Thomas fra Refyne tjener, lige her.