Verdens eneste kreative prisuddeling med kun kvinder i juryen, Gerety Awards, har offentliggjort sin 2024 Grand Jury – det er dem der udpeger de endelige vindere – og der er to danske navne på listen.

Det oplyser en af awardens grundlæggere, Lucía Ongay i en pressemeddelelse. 

Den samlede Grand Jury består af 53 kvinder fra hele verden, og fra Danmark deltager Miriam Plon Sauer, Executive Strategy Director (EMEA) på bureauet AKQA, og Aylin Kanpak Gjerløff, Senior Planner og Partner på &Co..

”Endnu engang er det lykkedes Gerety at samle en utrolig liste af jurymedlemmer fra hele verden. Og vi glæder os til igen at præmiere de bedste kampagner,” skriver Lucía Ongay i meddelelsen.

Ud over de to danske jurymedlemmer er også Sverige, Norge og Finland repræsenteret i årets Grand Jury.

Gerety Awards er …

… opkaldt efter Frances Gerety, tekstforfatteren, der i 1948 opfandt det legendariske slogan “A diamond is forever” for den sydafrikansk-fødte diamant-gigant De Beers-gruppen.

Sverige med tre medlemmer: Eva Wallmark, Senior Art Director & Partner på Åkestam Holst NoA , Olivia Ross-Wilson, Chief Communications Officer, Volvo Cars, og Lisa Ström, Head of Planning & Strategy, Prime Weber Shandwick.

Fra Norge deltager Janne Espevalen, Client Director og Partner, Anorak/NoA og fra Finland Laura Tohtua, Creative Director, Hasan & Partners.

Shortlisten udvælges af 15 Executive Jurys i 15 lande. Disse lande og juryer offentliggøres i januar, hvor der også åbnes for indsendelser til awarden.