Værdier skal tage afsæt i virkeligheden

Virksomhedernes virkelighed bør have en tydelig sammenhæng med det image og de værdier, de forsøger at skabe. Det mener undervisningsminister Margrethe Vestager, der har lavet et oplæg til en debat om fælles værdier. I et interview med Markedsføring giver hun sit bud på, hvordan værdidiskussionen indirekte vil påvirke virksomhederne og deres kommende medarbejdere. En værdidiskussion, hun mener kan gøre os til bedre og mere kritiske forbrugere, men også til mindre forbrugende.- Værdierne gør, at vi kan forstå den konkrete politik, for staten er aldrig værdineutral. Fx er der en grundlæggende værdi i vores skattesystem om, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Det er en værdi, som er udtryk for solidaritet. Hvis grundværdien i samfundet, at vi bør være solidariske med hinanden forsvinder, så forsvinder legitimiteten også i vores skattelove.- Realkredit Danmark's reklamer med sloganet “Lidt mere overskud i hverdagen“ ligger direkte i forlængelse af mit værdiudspil. Reklamefilmen er en historie om nogle mennesker, bestræber sig på at vise lidt overskud. Som forbruger kan man overveje om det så også har noget med Realkredit Danmark at gøre.- Når jeg ser reklamer med mine børn taler vi tit om, hvad er det de mennesker, som har lavet reklamen, vil sige os. Vi ved godt de ikke laver dem for vores fornøjelses skyld. De laver dem fordi, de vil have os til at bruge nogle penge hos dem og ikke mindst fordi de virker. Der kan være nogle langsigtede effekter ved at være respektfuld over for den forbruger, man vil henvende sig til. En bestræbelse kan fx være at forholde sig aktivt til bestemte værdier, man står for.- Hvis der er en generel konsensus om nogle generelle værdier bør de også afspejle sig i reklamebranchen og i kommunikation. En værdidiskussion kan gøre os til bedre og mere kritiske forbrugere, men nogle gange kunne man også ønske at det kunne gøre os til mindre forbrugende. Boks #MRVæRDIER I VIRKELIGHEDEN I publikationen “Værdier i virkeligheden“ giver undervisningsminister Margrethe Vestager sit bud på hvilke værdier, der skal være bærende i uddannelsessektoren. Udgangspunktet er, at uddannelse i dag står som en af de stærkeste formidlere af værdier i en verden, hvor holdninger, meninger og adfærd ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Derfor er det vigtigt at få diskuteret præcis hvilke værdier, uddannelsessektoren skal formidle. Undervisningsministerens forslag knytter an til følgende ni sæt af værdier: Ånd- og ytringsfrihed Ligeværd, selvværd og tolerance Fællesskab og den enkelte Solidaritet og omsorg Selvforståelse og identitet Samtale og diskussion Nysgerrighed, engagement og begejstring Virkelyst og arbejdsglæde Indsigt i og ansvar for naturen Publikationen er et debatoplæg og indeholder derfor ingen færdige løsninger, men er ment som et oplæg til diskussionen af de værdier, vi ønsker vores uddannelser skal basere sig på. Oplægget kan læses på undervisningsministeriets hjemmeside: http://www.uvm.dk/pub/2000/vaerdier/index.html

Logistikken dræber julehandelen på nettet

20% af netbrugerne vil bruge nettet til køb af julegaver. Det er forventningerne til - og erfaringerne med - levering af varerne der er den store stopklods.“Bl.a. den til tider skræmmende dårlige logistik, som sidste år forhindrede, at jeg kunne få mine julegaver inden jul, trods god tids bestilling. Det er derfor væsentligt, at man kan regne med levering inden juleaften.““At det ikke er det min svigermor ønsker sig“ begrænser mulighederne på nettet“Den julegave jeg købte i 1999 kom først i februar 2000“

Det tager ikke altid kun et par minutter

Vilstrup har lavet en undersøgelse af årsagerne til det stigende antal mennesker, der nægter at være med i markedsundersøgelser. Direktør i Vilstrup Michael Thim mener, at man bør vedtage nogle helt basale grundregler, som alle analyseinstitutter bør overholde, for ikke at save den gren over, man sidder på. Analyseinstitutternes brancheforening har oprettet et udvalg, der skal varetage respondenternes interesser og diskutere, hvordan vi bedst muligt sikrer, at vi også kan lave interviews i de kommende år.