Syv velkendte navne fra film og instruktør-verdenen træder ind ad døren hos det københavnske produktionsselskab Plotworks.
Det drejer sig om Casper Christensen, Christian Lyngbye, Anders Morgenthaler, Christian Bagger, Toke Blicher Møller, Nikolaj Storgaard og Tobias Kampmann, der alle tilslutter sig Plotworks.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at produktionsselskabet introducerer en ”fællesskabsbaseret tilgang til at arbejde med briefs”.
Tanken er ifølge Tim Resdal, CEO og Executive Producer hos Plotworks, at ”hver instruktør har mulighed for at trække på den samlede ekspertise fra andre instruktører og producere i Plotworks-teamet”.
”Det fremmer et frisk perspektiv på de film, de er involveret i. Vi ønsker at etablere en kultur, hvor 2 + 2 = 5 med konstant fokus på at skabe de absolut bedste film,” skriver han i meddelelsen.
Kan skabe ”helt unikke film”
Tim Resdal fremhæver, at de enkelte instruktørers særlige kompetencer kan bringe noget ekstra til bordet.
”Som Morgenthalers arbejde med klimaforandringer og evnen til at fange øjeblikke, Baggers casting og timing, Tokes dualitet, Lyngbyes æstetik og fortælling, Tobias’ true-to-life fortællinger, Storgaards skæve humor og tilføjelsen af Casper Christensens ægthed og unikke timing,” skriver han.
" Jeg nyder virkelig at arbejde med kreative mennesker og løfte timingen og nuancerne – det ligger i detaljerne, og det er dér, det sjove sker.Casper Christensen, ny instruktør hos Plotworks
Stig Lauritzen, Creative Producer, supplerer:
”Hvis man ser på enten Christian Baggers arbejde med skuespillere, Anders Morgenthalers tilgang til kreativitet – eller Toke Blicher Møllers stil, viser det virkelig, at de kan hæve det givne brief og skabe helt unikke film”.
En af de nye instruktører, Casper Christensen, skriver i meddelelsen, at instruktion er en side af hans arbejde, som han ønsker at forfølge mere.
”Det uventede i en historie hænger fast i seeren bagefter. Det finder jeg enormt interessant, og gennem min karriere er jeg i stigende grad gået ind i instruktion. Jeg nyder virkelig at arbejde med kreative mennesker og løfte timingen og nuancerne – det ligger i detaljerne, og det er dér, det sjove sker. Jeg er virkelig spændt på at tilslutte mig Plotworks og arbejde tættere sammen for at bringe kreativiteten til live”.