Den tekniske branche er ikke kendt for at vægte Branding og markedsføring særligt højt. Men der er ved at ske et skred i branchen. Det mener marketingchef Claus Albertsen fra Teledan Group.
Teledan Group er den overordnede betegnelse for de to tekniske virksomheder Teledan Systems og Witronic, der fusionerede i forsommeren. Virksomhederne beholder dog deres respektive navne.
Både Teledan Group og Witronic er b-to-b virksomheder. Teledan er specialiseret i små antenneanlæg og Witronic’s produkter er store paraboler, sattelitmodtagere m.v.
Claus Albertsen blev ansat som marketingchef i forbindelse med fusionen, og hans rolle var og er, at skabe en fælles kommunikations-platform:
– Det første som skulle på plads var, om virksomhedern e skulle have et fælles navn, eller om de skulle fortsætte med deres respektive navne, som var kendte af kunderne. Vi valgte det sidste, for ikke at devaluere betydningen af nogen af virksomhederne. Derefter skulle der skabes en fælles referenceramme, og her udarbejdede jeg en designmanuel, så al kommunikation har samme udtryk. Virksomhederne fik også et fælles payoff: ”Vi skaber signalværdi”. De to virksomheders logo blev ensrettet så de ligner hinanden. Den eneste forskel er farverne rød og blå, da det er vigtigt, at de opfattes som to virksomheder, men under samme hat, pointerer Claus Albertsen.
Det var en brydningens tid for de to tekniske virksomheder, der indtil fusionen havde levet stille og godt, med brug af kun begrænset markedsføring.
– Selv om det primært er teknikere, der er ansat i virksomhederne, har man taget godt i mod den nye fokus på en strategi bag kommunikationen og markedsføringen. Jeg fornemmer ihvertfald en klar tendens til, at tekniker-verden har fået øjnene op for, at den skærpede kon kurrence gør det nødvendigt at tænke strategisk.
Claus Albertsen har også, i fællesskab med ledelserne, stået bag en definition af pejlemærker for fælles målsætning vedr. produkter, ordrer m.v..
De to virksomheder under Teledan Group går efter at blive markedsledende og har i dag, ifølge Claus Albertsen, en tredjedel af markedet. Derfor er der også i den nye struktur gjort meget i kundepleje og loyalitetsopbygning. Tekniker-branchen er ikke kendt for at gøre meget i kundepleje, måske fordi man før i tiden sad med hver sit lille område. Men andre markeder er kommet til med deres billige priser, derfor har man, også hos Teledan Group, fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at knytte kunderne til sig:
– De to virksomheder, der ligger i henholdsvis Horsens og Rødovre, afholder nu seminarer for kunderne, hvor leverandører bliver inviteret for at fortælle om og demonstrere de nye produkter. Det har faktisk vist sig at være en stor succes, også fordi seminarer af den art er nyt for branchen, siger Claus Albertsen:
– Fremtiden for Teledan Group er den fælles Branding, der både internt og eksternt tager tid. Ligesom de nye markedsføringsværktøjer skal ud og leve i virkeligheden.
Nyheder