TV2 melder om overvældende interesse for sin nye filmkanal, selvom man må imødese en start med beskedne seertal.
Reklameblokkene for hele november blev udsolgt på kun lidt over en uge, og der er etableret venteliste. Der er samtidig bestilt ind i december, som også ventes hurtigt udsolgt.
– Jeg fornemmer, at vi kunne have solgt det dobbelte, men vi har valgt i begyndelsen at gøre annonceringen på TV 2 FILM lidt eksklusiv for annoncører, der typisk vil gennemføre kampagner i op til tre uger ad gangen, siger plannerchef Alexander Madsen fra TV 2|Reklame.