I sin tid blev Søndagsavisen kendt som avisen, der konstant var i offensiven og udfordrede de etablerede dagblade. Efter i nogle år at have set måbende til, mens konkurrenter tog markedsandele og genopfandt markedet for gratisaviser, relancerede avisen fra nytår sig selv, samtidig med at avisen øgede oplaget.
Efter de første ti måneder og 44 numre ser det ud til, at missionen er lykkedes. Avisen har udvidet sit læsertal, så man nu er Danmarks mest læste avis i weekenden og samtidig har avisen udvidet læserandelen blandt moderne kvinder og børnefamilier. Men det er ikke alt, som er gået helt efter bogen. Blandt andet har avisen mistet lidt i andelen af moderne mænd.
De første læsertal for den nye udgave af Søndagsavisen kom for godt en måned siden og her står det klart, at avisen i første halvår 2005 har øget sit læsertal, så den nu har over to mio. mod tidligere 1,5 mio. læsere. Årsagen til det øgede læsertal er især, at oplaget blev sat op, så avisen fremover udgives til 85 procent af alle danskere eller knap 2,1 mio husstande.
Ifølge Søndagsavisen selv nyder man nu en status som Danmarks mest læste avis med over 900.000 enelæsere i weekenden, som kun læser Søndagsavisen og ingen andre betalte dagblade. På trods af den status er det dog ikke lykkedes at øge det samlede antal læsere pr eksemplar, der stadigvæk kun har knap en læser pr avis.
Hos Søndagsavisen er man ganske tilfreds med det nye resultat. Analyse- og marketingchef, Pernille Appel-Hansen, mener, at det kun er et spørgsmål om tid før det lykkes at udvide antallet af læsere pr. eksemplar.
– Vi har stået over for en kæmpe opgave i de nye udgivelsesområder, hvor folk ikke kendte avisen. Her er det gået ganske godt, samtidig med at vi har fået flere læsere pr. ek semplar i stort set alle vores faste områder, siger Pernille Appel-Hansen, der slet ikke kan forestille sig, at det ikke lykkes i løbet af næste år at nå et niveau med over en læser pr eksemplar. Hun har dog ingen forventninger om, at Søndagsavisen skal nå det samme niveau, som de betalte aviser har. Dertil er der for stor forskel på de betalte og gratisaviserne.
– Men vi kan uden tvivl nå det niveau som lokalaviserne har, og det er da også den mediegruppe vi mest sammenligner os med, når vi kigger på læsertal. Her har man i gennemsnit 1,2 læsere pr. avis, siger Pernille Appel-Hansen, der understreger, at læsertallet i de gamle udgivelsesområder er steget med 10 procent i gennemsnit. I et enkelt område er stigningen 36 procent.

Samarbejde med King Kong

Det er lykkedes at skaffe flere læsere til Søndagsavisen, og det er også lykkedes at få fat i flere børnefamilier, sådan som forventet. De nye læsertal viser derimod, at Søndagsavisen stadigvæk ligger lidt lavere i andel af børnefamilier i forhold til landsgennemsnittet.
Også de moderne mænd har det knebet med at fastholde, i den målgruppe har der endda været et frafald af læsere. Ifølge Pernille Appel-Hansen skyldes det primært, at mændene har søgt andre medier, fordi Søndagsvisen har satset mere på magasin- og livstilsstof.
– Det har til gengæld tiltrukket de kvindelige læsere. Så mens vi har tabt nogle af mændene er vores andel af moderne kvindelige læsere steget, og det er ikke den nemmeste befolkningsgruppe at nå. Så vi er da ganske glade for den udvikling, selvom vi begræder at have mistet nogle af mændene, siger Pernille Appel-Hansen, der understreger, at der i det kommende år vil blive iværksat en række nyhedsinitiativer, der skal hente den tabte andel af de moderne mænd tilbage i folden.
Blandet andet vil vi gøre mere for at lave strategiske samarbejder om at blive den officielle avis for arrangementer, der har en mandlig appel.
– I begyndelsen af december har vi skabt et redaktionelt samarbejde med UIP om at være den officielle King Kong avis. Vi har desuden indgået et meget unikt marketingsamarbejde, hvor vi udover at give vores læsere mulighed for at se filmen før alle andre også har et unikt marketingsamarbejde med fælles tv-annoncering, siger Pernille Appel-Hansen, der alt i alt glæder sig over den første eksamen for Søndagsavisen.
– Det er et svært marked, hvor der er mange konkurrenter, men jeg fornemmer, at vi har bevæget os den rigtige vej. Læsertallene er på vej op og vores interne undersøgelser viser, at folk også bruger mere tid på os. Samtidig er det blevet langt lettere for os at lave den slags aftaler, som med King Kong. Tidligere skulle vi opsøge annoncører, der ville skabe et tættere redaktionelt samarbejde, nu kommer de i høj grad af sig selv, siger hun.

BOX

7 med pil op af

Det kan godt være Søndagsavisens mission er lykkedes, men relanceringen er kun ”lige bestået”, hvis man skal tro mediebureauet OMD.
Niels Egerup, print director på OMD, kan aflæse flere gode takter i de n ye læsertal for Søndagsavisen, men han er kun tilbøjelig til at skulle give dem karakteren syv med pil op af, selvom avisen er blevet mere interessant som annoncemedie i weekenden i takt med, at den er blevet pænere.
– Det kunne både være gået meget bedre og meget dårligere. Det gode er, at de har fået nye læsere og at de har bidt sig fast så hurtigt i de nye udgivelsesområder. Det er også positivt, at de har øget læsningen i de områder, hvor de er vant til at udkomme, selvom det er marginalt. Man kunne have frygtet, at de ville have svært ved at få læsere i de nye områder, siger Niels Egerup, der dog kalder målsætningen med lidt over en læser pr. avis for ”uambitiøs”.  
– Netto’s tilbudsavis har jo flere læsere pr. eksemplar, og den kan man som gratisavis ikke have som forbillede. Generelt er det min fornemmelse, at de ikke er så ambitiøse som man kunne have håbet. Avisen er pænt layoutet, men der mangler en grund på at læse avisen. Der mangler noget indhold, som gør at man gider tage den med op fra dørmåtte n og ind i stuen. Det er ikke nok, at der er en kendt person på forsiden, siger Niels Egerup, der godt kan forstå, at en del af de moderne mænd er faldet fra i takt med at avisen er blevet mere magasin og livsstil.
– Avisen er stadig for leverpostejagtig og mainstream. Det var min frygt. Jeg er sikker på, at de kunne øge læsertallet ved at turde satse lidt mere. Når man vil være noget for alle, ender man ofte med at blive intet for alle, siger Niels Egerup.