Faldende omsætning for firmagaver

Der bliver, ifølge reklameforbrugsundersøgelsen, omsat for 385 millioner kroner årligt på reklamegaver, som caps, gulvmåtter, håndklæder, krus, kuglepenne, lightere, musmåtter, nøgleringe, paraplyer, spil, tasker og ure. Omsætningen faldt sidste år med 8% - fra 419 mio. til 385. Den faldende tendens har stået på i flere år. Er tiden ved at vokse fra firmagaverne? Er reklamegaver på retur som markedsføringsaktivitet, og hvad vil branchen gøre for at forny sig?

Mærkevarens vej fra forbrugere til erhvervskunder

Business-to-Business Forum under Dansk Markesføringsforbund sætter mærkevarebegrebet under en spændende lup på et seminar i København, den 6. marts. Mærkevarer forbindes traditionelt med konsumentvarer som bl.a. Gammel Dansk, Coca-Cola, IBM og B&O. Men mærkevarebegrebet er under kraftig forvandling og i takt med skærpede konkurrencevilkår er mærkevarestrategier også blevet overlevelsesstrategier for stadig flere b-to-b virksomheder.